Pierre de Coubertin:
Socialdarwinist og Hitlerbeundrer
Hver gang en ny olympiade afholdes, pudses også myten om ‘De olympiske leges grundlægger’ af. Eller rettere: Pierre de Coubertins glorie pudses af. Hvem han egentlig var, fortaber sig i den bevidste forglemmelses myter.
Franskmanden Coubertin var præsident for Den internationale olympiske komité (IOC) fra 1896 til 1925, og var dermed en af ophavsmændene til det moderne OL.
Han skrev også meget – hen ved 600 bøger – om sociale forhold og idræt og om idrættens rolle i samfundet. Hvad han skrev, bliver fortiet i dag. For Coubertin var en åben beundrer af Adolf Hitler.
Den tidligere professionelle sportsmand Ljubodrag Simonovic (Beograd,E-mail: comrade@orion.rs) er doktor i filosofi og har beskæftiget sig meget med filosofien bag de olympiske lege og med Coubertin og IOC. Hans seneste bog hedder ‘Philosophy of Olympism’. Den beretter om socialdarwinisten (‘de mest egnedes’ overlevelse i det menneskelige samfund – det vil sige de stærkes ‘ret’) og Hitlerbeundreren Coubertin.
Til den norske avis Klassekampen siger Simonovic:
– Fascistisk sport var en måde at forene det tyske folk på en folkelig basis: Ein Volk – Ein Führer!
Og Coubertin drømte om ‘Sportsrepublikken’. De olympiske lege i Berlin i 1936 blev ifølge ham ‘oplyst af Hitlers styrke og disciplin’. Coubertin mente, at kampen for tilværelsen har gjort ‘den hvide race’ til den ‘reneste, stærkeste og den mest intelligente’.
Kvinderne skulle kende deres plads: “I de olympiske lege, nøjagtig som i konkurrencer i de gamle tider, burde deres hovedrolle være at krone seerherrerne”, skrev Coubertin, der mente at olympiaden skulle gøres til en global ‘kult’ for den eksisterende (kapitalistiske) verden. For ham var nazistenes OL i Berlin det bedste eksempel på hvordan dette kunne gøres.
Simonovic:
– Coubertin udtalte at den største forbrydelse var at lære ungdommen pacifisme, og skriver at slaget ved Waterloo egentlig blev vundet på idrætsbanene på Eton. Han så helt klart på sport som forberedelse til militarisme.
– Coubertin sagde, at sport er det vigtigste instrument det europæiske borgerskab havde. Det som var vigtigt for ham var at forberede den borgerlige ungdom på at erobre verden, som kolonisatorer.
– Manden var en militant kolonialist, fastslår Simonovic.
Læs hele interviewet med Simonovic i Klassekampen
OLs mørke hjerte
Se også:
Brev fra Grækenland:Den olympiske virkelighed
Netavisen 24. august 2004
